Hvad sker der, når ti unge kunststuderende fra hele Norden mødes omkring sten, værktøj og ny inspiration?
Det kan du opleve tirsdag den 11. august kl. 17–20 ved Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde. Her åbner de kunststuderende deres arbejdsrum og inviterer dig tæt på den stenhugningsworkshop, de deltager i sammen med billedhugger Freja Niemann.
Mens der arbejdes videre i stenværkstedet, tændes der op i udekøkkenet. Vi bager pizzaer, dækker smukt op under åben himmel og samles om en fælles middag i de særlige omgivelser.
En sommeraften med kunst, friskbagte pizzaer og plads til samtale.
Pris: 45 kr. pr. person inklusive en drikkevare.
Arrangementet er skabt i samarbejde mellem Det Fynske Kunstakademi, Tarup-Davinde I/S og Davinde Beboerforening. Tilmelding er nødvendig, og der er et begrænset antal pladser.
Om projektet: Hele uge 33 bor og arbejder 10 danske og internationale kunststuderende i naturområdet Tarup-Davinde. Gennem workshops med kunstner Freja Niemann introduceres de studerende til at arbejde med stenhugning. De studerende bor i kunstshelterne ved Det Fælles Mødested.

Find vej
Køb dine billetter her
Pris
kr. 45,00