Tak for i år

DAVINDE FESTIVAL 2024

LANDSBY FÆLLESSKAB MUSIK KUNST

Fælles middag ved langborde

Davinde Festival er kendt for den fantastiske langbordsmiddag, hvor hele festivalen samles. Vi serverer arabisk inspirerede mezze, der er små lækre retter med masser af grønt. Der er selvfølgelig hjemmebagt brød – og så er der også grillede kebabspyd. Du kan købe din madbillet via hjemmesiden eller i baren.

Mad og drikke

Vores bar serverer selvfølgelig forskellige drikkevarer, men vi sørger også for, at du kan få noget at spise hele dagen. Vi serverer grillpølser, hjemmebagt kage og snacks.

Praktisk information

Vores frivillige byder velkommen, når du ankommer til festivalen. Du får udleveret dit festivalarmbånd ved info-boden. Parkering sker på en nærliggende mark – der er ca. fem minutters gang til festivalpladsen fra parkeringspladsen. Informationer om parkering mv. sendes til alle deltagere via mail i ugen op til festivalen.

Lasse og Mathilde feat. Niels Skousen

Festivalen byder på en helt unik oplevelse, når de musikalske legender Lasse og Mathilde inviterer deres kollegaNiels Skousen med på scenen. Lasse, Mathilde og Skousen har været sangere og sangskriver-kollegaer i mere end et halvt århundrede. Publikum vil kunne høre deres ikoniske sange og en en masse anekdoter fra mere end 50år i musikbranchen.

Niels Skousen rundede i år det skarpe hjørne som 80 årig, men i kraft af sit virke og sin karriere har han opnået en toneangivende og anset position. Sangene går direkte i hjertet, når Niels Skousen står på scenen og inviterer publikum med på en musikalsk rejse.

Lasse og Mathilde har til næste år 50års jubilærum som duo. De er blevet ikoner, og har siden 1975 i alle mulige mødet deres publikum i utallige sammenhænge. Fra store festivaler til små klubber og foreninger, opvarmning for Bob Dylan / Santana i Parken, Gi’ en hånd til Afrika samme sted og ikke mindst Midtfyns Festival, som de var med til at starte. Stemningsfulde melodier, meningsfyldte tekster og gode historier og anekdoter er Lasse & Mathildes varemærke og garanti for en koncert med indhold.

Marie Frank & Udflytterne

Nye sange, nye ord, nyt band!

Man kan ikke sige Marie Frank uden at tænke på storhits som ’Symptom Of My Time’ og ’Under The Water’, adskillige musikpriser og den genkendelige stemme. Nu er hun tilbage. Med nye sange til – og om – livet. Om tempo. Om at leve i nuet og være undervejs. Og om Stenslag, ikke kun som sangtitel.

Hun har været fast inventar på det danske, musikalske landkort, siden hun stormede ind på hitlisterne og i danskernes bevidsthed med debutpladen Ancient Pleasures fra 1999.

Omkring hende er det Anders Pedersen (PowerSolo, The DeSoto Caucus m.fl.) Peter Dombernowsky (bl.a. Isobel Campbell, Michael Falch) og Thomas Richard (studiemusiker med en fortid i Superheroes), som udgør bandet Udflytterne og danner en musikalsk ramme, der både kan vise tænder og være underspillet og smuk

The Mukherjee Development - Trio

Din musikalske lykkepille

The Mukherjee Development er et band med den indisk-amerikanske-danske Oscar Mukherjee i spidsen.
Bandet spiller en blanding af americana og indie pop/rock.
Oscar Mukherjee er opvokset i USA og flyttede til Danmark som teenager. Han har vundet en DMA statuette for årets “Ud af det blå” kunstner i 2021. I 2022 udgav bandet deres første album “Burnin’ Time” og spillede 45 koncerter i Danmark, Sverige og Norge, b.la. på Davinde festival med stor success.

Bandet, – udover dansk/amerikanske/indiske frontmand, Oscar Mukherjee, bl.a. består af sværvægtere fra Peter Sommer & Tiggerne og Jonah Blacksmith,
Jakob Holm: Guitar, Henrik Poulsen: Bas

”En gave til den danske roots og rock scene” har musikmagasinet “Side 33” fornyeligt skrevet om The Mukherjee Development.

Ki!

Ki! er sangskriveren og multi-instrumentalisten Christian Ki.

Han debuterede I November 2022 med albummet “The Boy From Haeundae Beach”. Ki! beskriver musikken som:
“a groovy mix of Vietnamese Vong Co-style guitar and soul music
(sounding like a poppy-red sunset on a faded postcard) to motown magic”

På Davinde Festival optræder Ki! solo med sin guitar, stemme og computer. Han har dog inviteret sangeren Steffen Westmark (The Blue Van m.m.) med på de sange som Steffen syner på Ki! album.

Denne duo optræden er faktisk en verdens premiere på Davinde Festival fortæller Christian Ki.

 

Danish Fiddle Quartet

Ny nordisk kammerfolk

Den nye strygekvartet Danish Fiddle Quartet spiller musik fra grænselandet mellem den klassiske tradition og folkemusikken og har fod og hjerte i begge genrer. Der spilles både nye originale kompositioner, arrangementer af Carl Nielsens musik og traditionelle folkemelodier. Kvartetten består af violinisterne Jørgen Dickmeiss og Ditte Fromseier Hockings, som begge er kendte, prisvindende og veletablerede navne indenfor den danske og internationale folkemusikscene samt Bruno Sanches og Mathilde Helding på henholdsvis bratsch og cello.

” Det er en rollebesætning i topklasse. Og et album i lige så høj klasse. Det hele er kammermusik, ny folkemusik – overgangene mellem de to genrer er flydende. Særligt smukke er de to sange sunget af Ditte og Jørgen (“Nattens fred” og “Nattens favn”). “ FolkMagasin, Germany by Martin Czech

” Fordomsfrie lyttere, fra både folkemusikkens og den klassiske verden, kan give sig hen i veludført vellyd. ” Rootszone, Nils Thorlund

Kunstprojekt ved Sprøjtehuset

I Davinde har vi renoveret det tidligere sprøjtehus. Vi fandt dengang historierne frem om de mange gårdbrande, der har formet byen gennem tiden.

Vi har inviteret glaskunstner Marie Retpen og lydkunstner Johannes Smed til at skabe et kunstprojekt i forbindelse med sprøjtehuset. Vi ved, at det bliver stemningsfuldt og spændende – men vi ved ikke så meget mere end det endnu.

Bemærk

Der vil være en kunstperformance lørdag d. 17. august mellem kl. 12-14. Kunstværket kan opleves hele dagen.

Arrangementet er støttet af puljen ’Samlingskraft’, der er en del af By og Land Danmark, støttet af Realdania. Det er gratis at deltage i arrangementet ved sprøjtehuset.

Solsort

Bag Solsort står den fynske sangerinde Betina Følleslev.

Solsorts sange rækker både frem og tilbage i tiden. Med sine fortolkninger af ‘I Danmark er jeg født’, ‘Jeg ved en lærkerede’ og ‘Sig nærmer tiden’ tager Solsort favntag med den danske sangtradition. Solsort udfolder også gamle poetiske kærlighedsdigte til nye melodier, det sker i Min Lille Fugl, Hvor Flyver du? samt Rosenknop – begge med ord af H.C. Andersen. Det er sange om udlængsel og frihed, om fortærende kærlighed og dragende solopgange.

Betina Følleslev blev i 2016 nomineret til en DMA Folk som årets sanger. hendes debutalbum “Jeg husker det hele jeg husker ingenting” udkom i 2017, og titelnummeret udkom i 2020 i den nye 19. udgave af Højskolesangbogen.

Bemærk

Koncerten med Solsort er fredag 16.8. kl. 20.00 i Davinde Kirke. Koncerten er sponsoreret af Davinde Kirke og Menighedsråd, og den er gratis.

Vores vilde naturhave

Oplev Davinde Fælled med Ann Britt Frostholm fra Nature Works.

Gennem de sidste par år har borgerne i Davinde transformeret den gamle sportsplads til en vild naturhave med fokus på biodiversitet og plads til fællesskab i naturen. Udviklingen er tegnet og planlagt sammen med Ann Britt Frostholm, der hjælper foreninger, virksomheder og mange andre med at give plads til den vilde natur. Ann Britt åbnede vores øjne for de mange forskellige arter vi allerede havde og gav os en lang liste med alle de arter vi kunne plante for at give bedre betingelser for dyrelivet.

På denne særlige rundvisning får du fortællingen om transformationen – og du får inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang med den vilde have.

Bemærk

Rundvisningen finder sted fredag d.16.8.24 kl. 18.00.  Vi mødes på Davinde Fælled bag Davinde Forsamlingshus. Efter foredraget bevæger vi os i samlet flok til Davinde Kirke, hvor der er koncert.
Rundvisningen er støttet af puljen ’Samlingskraft’, der er en del af By og Land Danmark, støttet af Realdania. Det er gratis at deltage i rundvisningen.

Fortællinger i skolestuen

Som mange andre landsbyer havde Davinde egen skole – faktisk helt frem til slutningen af 60’erne. I dag ejes den tidligere Davinde Skole af Lis og Jens Peter – og de holder flere gange om året kulturarrangementer i skolestuen, hvor publikum mødes om sang, fortællinger, foredrag og meget andet.

Kom med indenfor i den gamle skolestue til fortællinger og fællessang med den erfarne og inspirerende fortæller Jens Peter Madsen. Du vil helt sikkert komme til at tænke på din egen skoletid og få lyst til at fortælle dine egne historier.

Bemærk

Arrangementet finder sted lørdag d. 17. august – fortællingerne kan opleves kl. 11 og kl. 13.

Arrangementet er støttet af puljen ’Samlingskraft’, der er en del af By og Land Danmark, støttet af Realdania. Det er gratis at deltage i arrangementet i skolestuen.

FAQ

  • Børnebilletter – Vi kan desværre ikke tilbyde børnebilletter til reduceret pris.
  • Camping – Der kan slås telt op hos Lis – skriv til os hvis du planlægger at tage telt med.
  • Overnatning – Der er flere der udlejer huse eller værelser igennem airbnb i lokalområdet. Tjek også Birkende B&B (6 km.) Langeskov Kro (5 km) Hotel OCC (9 km).
  • Parkering – Der vil være en parkeringsplads på en nærliggende mark – der er fem minutters gang til festivalpladsen.
  • Toiletter – Der er toiletter i forsamlingshuset.
  • Øl, vand, vin, kaffe, kage og snaks mm kan købes i baren hele dagen.
  • Aftensmad – Der er fællesspisning ved langborde. Menuen er primært vegetarisk, men der serveres også kebab grillspyd.
  • Eftermiddagsmad og natmad – Der kan købes pølser m. brød, chips og andre snacks i baren.
  • Vi sender en mail i ugen op til festivalen med praktisk info.
Holdet bag

Davinde Festival

Davinde Festival er skabt af frivillige kræfter fra landsbyen Davinde – godt bakket op af Davinde Beboer- og Forsamlingshus. Vi ønsker at skabe Fyns hyggeligste mini-festival sammen med festivalens fantastiske gæster.

Sponsorer

Uden sponsorer ingen festival – så giv vores sponsorer lidt opmærksomhed.
Vil du deltage som sponsor så tøv ikke med at kontakte os på
e-mail event@davinde.info og hør hvad vi kan tilbyde

The Farm Music

Musikstudie i Davinde
Kontakt Peter Sund

Odense Kommune

Odense Kommunes Musikudvalg støtter Davinde Festival

Holmskov Consult

Projektudvikling og rådgivning indenfor erhverv, kultur og fritid

NetPlan system design

IT-Salg og service til erhverv og private.  På adressen Overvejen 71 i Årslev er værkstedet åben hverdage 08-16

Statens kunstfond

Odense Låseservice

Alt i låse, nøgler og sikring
Siden 1950

Davinde Kirke

Davinde Kirke og Menighedsråd